Kreative ideer

Kender du det, at der ligger fødselsdags- og julekort samlet gennem tiderne i skuffer rundt omkring?
Tænk sig at have en æske, hvor det hele er samlet og lige til at gå til. Så kan du forberedt og velorganiseret finde det kort, som passer til lejligheden, når du skal ud af døren til fest.


Eller måske ligger de mange dejlige hilsner og lyønskninger fra bryllup, fødselsdage eller andre særlige lejligheder, som du har modtaget af skønne mennesker i plasticlommer, skåle og papirbunker rundt om i huset? De varme ord og gode tanker, som du gemmer, men ikke helt ved hvor er alligevel, fortjener at blive hentet frem og samlet som gode minder.

Lav dit eget simple system ved hjælp af en kasse, lim, noget pap og lidt tapet, som giver dig lyst til at holde orden både i de kort, du skal give væk, eller har modtaget af andre.








Der er mange måder at skabe hyldeplads på.

Lad gerne hylderne blive en del af udtrykket ved at sætte dit eget præg.







Har du mod på et større hjemmeprojekt, kan du bygge din egen utraditionelle reol sådan her:








Vil du også gerne sætte dit fingeraftryk på de ting, der skal udstilles på hylderne, er det bare med at kaste dig over dette lille unikke designprojekt:









Smider du også tøjet på gulvet, når du går i seng om aftenen, fordi det ikke skal til vask endnu - men heller ikke er snavset nok til at ryge i vasketøjskurven?
Så er denne løsning muligvis noget for dig: Nogle gamle stole, en sav, trælim og mindre beslag til væggen, og du har en fin løsning på bunken ved siden af sengen. Her kan i hvert fald hænge både bluser, bukser og ikke mindst cardigans eller skjorter, der nu undgår yderligere krøller.




Var det noget med en billig og anderledes lampe i stilrent design?

Så må du i Panduro, Ikea eller Søstrene Grene efter sugerør.
Denne lampe e r kreeret af gule sugerør og monteret på en matchende ledning fra Muuto og en kæmpe pære fra Hay.

Fremgangsmåde:
Klip et stykke ståltråd i en længde, der er ca. 10 cm længere end sugerøret. Sno en perle fast for enden af ståltråden, og træk derefter sugerøret på. Gentag, så du har en masse sugerør på ståltråd. Jo flere, du laver, jo større kan lampen blive, og den skal have en vis størrelse, så den ikke bliver brandfarlig. Form en stor ring af ståltråd, og sæt sugerørene på den ved at klemme ståltrådsenderne omkring den. Træk ståltråd igennem perlerne forneden, så de ikke stritter ud til siderne. Gentag processen med en mindre ring af ståltråd og færre sugerør, så du har en mindre etage at sætte under lampen. Sæt den fast til den øverste etage med ståltråd. Sæt til sidst skærmen fast med 4-6 stykker ståltråd til en ledning med fatning og elpære.

Man kan selvfølgelig også lave lampen i flere farver - det er helt op til dig!

Er du en af de heldige..
- hvis mor, svigermor eller bedstemor har gemt vendespil, læringskort, bingoplader eller lignende fra fordumstid, så har du her nogle bud på, hvordan de kan gøre nytte som et nyt twist i din bolig.
Er du ikke så heldig, kan du med fordel finde digitale collageark på www.etsy.com eller støve loppemarkeder igennem for at få dette udtryk ind i dit hjem.







På Boligmagasinet.dk fandt vi denne vejledning på en smuk og unik lampe. ideen er videregivet fra barokko.dk




Følg vejledningen her eller få den fulde beskrivelse på http://www.barokko.dk/unik_bordlampe-23702.htm
Det er brugt til projektet:
Lampeskærme i glas fra 60'erne og 70'erne, VVS roset i passende størrelse - til denne bordlampe er brugt ½" x 58 mm roset (fås i byggemarkeder), Super stærk og krystalklar lim til glas, f.eks. Trans 7 Clear fra Novatech (få den hos din glarmester), 2-komponent lim til at lime fatningen på metalrosetten (fås i byggemarkeder), stor fatning til min. 60W, 3 meter klar ledning, fladt hanstik 230V, stofskærm dia 40 x h 40 cm.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar